Handelsbetingelser

Senest opdateret: 24. september 2026

HANDELSBETINGELSER

Disse betingelser gælder, når du handler på minbh.dk. Webshoppen MinBH drives af Oscar Malmström, svensk enkeltmandsvirksomhed, org.nr. 20040915-3376, momsnummer SE040915337601, godkendt til F-skat i Sverige, Lindalsvägen 55A, 135 50 Tyresö, Sverige. Kontakt: kontakt@minbh.se.

PRISER OG BETALING

Alle priser er i danske kroner. Fragten er gratis i Danmark. Vi leverer kun i Danmark og ikke til Færøerne og Grønland. Du betaler med kort eller de andre betalingsmåder, der vises i kassen. Aftalen er indgået, når du har fået din ordrebekræftelse på mail. Vi forbeholder os ret til at afvise en bestilling ved åbenlyse fejl i pris eller lagerstatus, og så giver vi dig besked med det samme.

TILBUDSPRIS OG RABATKODER

Tilbudsprisen får du i kassen, hvor rabatten bliver trukket fra som en rabatkode. Det gælder også, når du køber én bh. Kassen tager én rabatkode pr. køb, så en anden rabatkode kan ikke kombineres med tilbudsprisen.

LEVERING

Vi ekspederer ordren inden for 1 til 2 hverdage. Den sendes fra vores leverandør i udlandet med sporbar fragt og er normalt fremme inden for 5 til 10 hverdage. Da varen sendes fra et lager uden for EU, er du som kunde juridisk set importør, og dansk moms på 25 % samt eventuel told og gebyrer kan komme oven i prisen. Du kan læse mere om leveringen under Fragt og returnering.

FORTRYDELSESRET, RETURRET OG PASFORMSGARANTI

Du har 14 dages fortrydelsesret efter forbrugeraftaleloven, regnet fra den dag, du modtog varen. Du fortryder ved at give os besked, fx på mail, eller via linket »Fortryd aftale« nederst på siden. Du betaler selv de direkte udgifter til at sende varen retur. Derudover kan du sende ubrugte og uvaskede bh'er retur inden for 30 dage. Passer størrelsen ikke, bytter vi til en anden størrelse inden for 30 dage, også selvom bh'en er prøvet. Det er vores 30 dages pasformsgaranti. Ved returret og bytte betaler du returfragten, medmindre varen er mangelfuld, eller vi har sendt den forkerte størrelse. Den nye størrelse sender vi med gratis fragt.

Ved returret og bytte skal pakken sendes med en fragtløsning, der leverer helt frem til adressen, ikke til en pakkeshop, fordi vi ikke kan hente pakker i en pakkeshop. Det begrænser ikke din lovbestemte fortrydelsesret. Alle vilkår og standardfortrydelsesformularen finder du under Returnering og refusion.

REKLAMATION

Er varen beskadiget eller mangelfuld, har du 2 års reklamationsret efter købeloven. Giv os besked inden for rimelig tid, efter at du har opdaget fejlen, gerne med billeder, så sender vi en ny vare eller betaler pengene tilbage. Besked inden for 2 måneder er altid rettidig. Ved en berettiget reklamation betaler vi returfragten.

PERSONOPLYSNINGER OG KLAGER

Hvordan vi behandler dine oplysninger, kan du læse i vores privatlivspolitik. Er du utilfreds, så kontakt os først, så prøver vi at finde en løsning. Du kan også klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg (naevneneshus.dk). En klage starter hos Mæglingsteamet for Forbrugerklager og kan derefter gå videre til Forbrugerklagenævnet. Da vi er etableret i Sverige, kan Nævnenes Hus kun behandle klagen, hvis sagen har større tilknytning til Danmark end til Sverige, eller hvis vi er enige om det. Desuden gælder der bl.a. beløbsgrænser. Forbruger Europa (forbrugereuropa.dk) hjælper dig gratis ved køb hos virksomheder i andre EU-lande. Behandler det svenske forbrugerklagenævn ARN (Box 174, 101 23 Stockholm, Sverige, arn.se) en sag om os, følger vi nævnets anbefaling. Som forbruger er du altid beskyttet af de ufravigelige forbrugerregler i Danmark.